Øverste foto :

- Hovedvagten v. Ørnsøhus, 1944

Billedet viser hovedvagten, dvs. ´hovedindgangen´ til det bevogtede område. Der var flere bevogtede indgange, men dette var hovedvagten.

Skilderhuset kendes på den karakteristiske, diagonale sort/hvid/røde bemaling.

I flagstangen vejer ´Reichskriegsflagge´, dvs. de tyske  militære styrkers flag. 

Blandt de tyske soldater på Silkeborg Bad var et betydeligt antal af disse dedikeret til bevogtningsopgaver på/af det tyske stabshovedkvarter. dvs. 150 ud af 350 (antal i 1944).

Bygningen til venstre i billedet - Ørnsøhus, Gjessøvej 43 - har i kuranstaltens tid fungeret som pensionat for gæster på kuranstalten.

Under tyskernes ophold på Silkeborg Bad, er Ørnsøhus blevet anvendt af tyskerne til indkvartering, kontorer samt urmagerværksted for stabskontorernes mange mekaniske ure.

Nederste foto :

- Ørnsøhus v. Gjessøvej, 2023 :

Efter Silkeborg Bad lukkede i 1983, er Ørnsøhus i en periode blevet anvendt som plejehjem. 

Ejendommen er idag omdannet til boliger.

- Foto : DS/Silkeborg Bunkermuseum

Øverste foto :

- Kurbygningen v. Silkeborg Bad, 1944 :

Kurbygningen er dækket med camouflagenet. Man kan lige akkurat skimte kurbygningens indgang igennem camouflagenettet.

Træerne på taget er kunstige træer, som er tilføjet for at illudere den omgivende skov og camouflere bygningen for engelske rekognosceringsfly og angreb fra luften.

Til højre i billedet ses den ene ende af kontorbarakken ´Isergebirge´.

Kurbygningen blev anvendt af tyskerne til kontorer og til overnatning for officerer.

Nederste foto :

- Silkeborg Kunstcenter, indgang, 2024 :

Billedet viser Kurbygningen for ´Silkeborg Kuranstalt´, som blev indviet i 1883 som vandkuranstalt, dvs. Kneipp-kuranstalt.

Silkeborg Bad, dvs. Silkeborg Kuranstalt lukkede i 1983.

Herefter led området og bygningerne en omtumlet tilværelse i en årrække.

I 1998 åbnede Silkeborg Kunstcenter i de nyrenoverede bygninger.

- Foto : DS/Silkeborg Bunkermuseum

Øverste foto :

- Kurbygningen v. Silkeborg Bad, 1944 :

Kurbygningen rummede oprindeligt bade og behandlingsrum for kurbadet. Efterfølgende blev der tilføjet værelsesfløje til Kurbygningen.

Kurbygningen er her dækket med camouflagenet.

Træerne på taget er kunstige træer, som er tilføjet for at illudere den omgivende skov og camouflere bygningen for engelske rekognosceringsfly og angreb fra luften.

Kurbygningen blev anvendt af tyskerne til kontorer og til overnatning for officerer.

Nederste foto :

- Silkeborg Kunstcenter, hovedindgang, 2024 :

Billedet viser facaden af Kurbygningen for ´Silkeborg Kuranstalt´, som blev indviet i 1883 som vandkuranstalt, dvs. Kneipp-kuranstalt.

Silkeborg Bad, dvs. Silkeborg Kuranstalt, lukkede i 1983.

Herefter led området og bygningerne en omtumlet tilværelse i en årrække.

I 1998 åbnede Silkeborg Kunstcenter i de nyrenoverede bygninger.

Forløbet af stier og grusveje umiddelbart foran kunstcentret er ændret igennem årene.

- Foto : DS/Silkeborg Bunkermuseum

Øverste foto :

- ´Isergebirge´ stabsbarak, 1944 :

Til venstre ses gavlen af ´Isergebirge´, tyskernes store stabsbarak, dvs. kontorbarak. 

Kontorbarakken lå overfor hovedindgangen til Kurbygningen (Badebygningen), idag Silkeborg Kunstcenter.

I midten af billedet, i baggrunden ses Hovedbygningen for Silkeborg Bad.

Vejen til højre i billedet fører op til Søvilla.

I flygtningelejrens tid blev barakken først anvendt som indkvartering for bevogtningsmandskabet for flygtningelejren.

Efterfølgende fungerede den som "Infektions Baracke". Dvs. som isolationsbarak for personer med smitsomme sygdomme, der florerede i flygtningelejren.

Nederste foto :

- Parken v. Silkeborg Bad, 2024 :

På billedet ses den lange allé, som den ser ud idag. Alléen fører op til tidl. Silkeborg Kuranstalts Hovedbygning fra Kurbygningen, idag Kunstcenter Silkeborg.

Sti- og vejforløbet foran hovedindgangen til Silkeborg Kunstcenter er ændret i betydeligt omfang siden 1944.

- Foto : DS/Silkeborg Bunkermuseum

Øverste foto :

- ´Isergebirge´ stabsbarak, 1944 :

I billedet ses ´Isergebirge´, tyskernes store stabsbarak, dvs. kontorbarak. 

Kontorbarakken lå overfor hovedindgangen til Kurbygningen (Badebygningen), idag Silkeborg Kunstcenter.

Vejen forrest i billedet fører fra Kurbygningen op til Søvilla.

I flygtningelejrens tid blev barakken først anvendt som indkvartering for bevogtningsmandskabet for flygtningelejren.

Efterfølgende fungerede den som "Infektions Baracke". Dvs. som isolationsbarak for personer med smitsomme sygdomme, der florerede i flygtningelejren.

Nederste foto :

- Parken v. Silkeborg Bad, 2024 :

Såfremt man går ad stien fra den store statue af ørnen i retning mod pergolaen før Skovvilla, så har kontorbarakken været placeret til højre for stien.

Idag er der ingen spor af barakken eller dens placering. Området, hvor barakken har været placeret, er idag beplantet med træer og buske.

Så, det er kun indirekte muligt at kunne regne ud, hvor barakken har været placeret. Og, med værdifuld hjælp fra originale kort fra det tyske stabshovedkvarter.

Grusvejen i forgrunden er let genkendelig. Og, hvor forløbet er uændret siden 1944.

Dvs. grusvejen, som fører fra Kurbygningen op til Søvilla.

Ligeledes gælder, at stien, der skærer barakkens forreste hjørne, flugter med højre side af alléen op til Hovedbygningen.

Således barakkens venstre hjørne har været placeret, hvor den store statue af ørnen står idag.

- Foto : DS/Silkeborg Bunkermuseum

Øverste foto :

- Generalens Kommandobunker, 1944 :

Et foto fra perioden hvor kommandobunkeren var i brug.

Kommandobunkeren ligger under græsplænen foran ´Hovedbygningen´, også kaldt ´Societetsbygningen´.

Hovedbygningen blev anvendt af tyskerne til officersmesse (=casino) og til kontorer og logi for officerer.

Blomstersøjlen skal camouflere periskoprøret. Man kan også se noget af camouflagenettet over nedgangen til bunkeren bag blomstersøjlen.

Endvidere ses camouflagenet og falske grantræer på taget af Hovedbygningen.

´Societetsbygningen´ er senere blevet udvidet i flere etaper og ser lidt anderledes ud idag.

Midterste foto :

- Generalens Kommandobunker, 1979 :

Postkort fra 1979 med et foto af hovedbygningen på Silkeborg Bad, mens Hovedbygningen stadig var i brug som en del af kuranstalten til overnatning, saloner og spisesal for kuranstaltens gæster.

Kommandobunkeren ligger gemt og skjult under græsplanen foran Hovedbygningen.

Eneste adgang til kommandobunkeren foregik på daværende tidspunkt via én af to lemme i græsplænen og en 6 m. lang, stejl stige ned til kommandobunkerens indgang under terræn.

Nederste foto :

- Generalens Kommandobunker, 2024 :

Hovedbygningen på Silkeborg Bad.

Hovedbygningen bruges idag af et lokalteater og en børnehave.

Kommandobunkeren ligger gemt og skjult under græsplanen foran Hovedbygningen.

I venstre side af billedet ses den nybyggede indgang/ nedgang til kommandobunkeren. Den nye indgang til kommandobunkeren blev indviet i juni 2024.

- Foto : DS/Silkeborg Bunkermuseum

Øverste foto : - Området hvor ´Isergebirge´ har været placeret, 2023 :

I baggrunden tv. ses den røde træbygning ´Søvilla´.

Idag rummer ´Søvilla´ Kunstcentrets Café Søvilla og foreningens mødelokaler.

- Foto : AM/Silkeborg Bunkermuseum

Nederste foto :

- Kontorbarakken mellem Kurbygningen og Søvilla, 1944 :

I forgrunden ses den lange kontorbarak - ´Isergebirge´ -  mellem Kurbygningen og Søvilla.

Kontorbarakken var dimensioneret til 120 mand.

Barakkens navn henfører til et højt bjergområde i Tyskland. Og, bygninger og bunkers blev - iflg. reglerne - opkaldt efter tyske stednavne eller tyske pigenavne.

Søvilla ses i baggrunden tv.

Øverste foto :

- Området hvor ´Hohen Tauern´ har været placeret, 2024 :

Området hvor kontorbarakken var placeret, er idag dækket med skov.

Placeringen er dog rimeligt enkel at finde, fordi grusvejens forløb er uændret.

I baggrunden th. skimtes ´kuskeboligen´. Bygningen blev af tyskerne anvendt som postkontor og som kuskebolig.

Kuskeboligen bruges idag til kontor og lokaler for Silkeborg Bads pedel og gartner.

- Foto : AM/Silkeborg Bunkermuseum

Nederste foto :

- Kontorbarakken ´Hohen Tauern´, 1944 :

Kontorbarakken ´Hohen Tauern´ fungerede som stabsbarak for officererne.

Herunder også kontorer og mødelokaler for General Hermann von Hanneken og hans efterfølger General Georg Lindemann.

Barakkens navn henfører til et højt bjergområde i Tyskland. Og, bygninger og bunkers blev - iflg. reglerne - opkaldt efter tyske stednavne eller tyske pigenavne.

Øverste foto :

- Kontorbarakken ´Hohen Tauern´, 1944 :

Kontorbarakken ´Hohen Tauern´ fungerede som stabsbarak for officererne.

Herunder også kontorer og mødelokaler for General Hermann von Hanneken og hans efterfølger General Georg Lindemann.

Barakkens navn henfører til et højt bjergområde i Tyskland. Og, bygninger og bunkers blev - iflg. reglerne - opkaldt efter tyske stednavne eller tyske pigenavne.

I højre side af billedet ses ´kuskeboligen´. Bygningen blev af tyskerne anvendt som postkontor og som kuskebolig.

Bygningen blev kaldt kuskeboligen, fordi der til højre for bygningen var en stor hestestald.

Tyskerne anvendte i udstrakt grad i hele WW2 hestekøretøjer til transport af forsyninger, våben, ammunition mm.

Bjælkehuset til højre rummer kuskeboligen såvel som postkontoret, hvor en Reichpostkasse er placeret udenfor.

Bjælkehuset blev revet ned i 44/45 og en større bygning blev bygget i mursten, på samme sted.

Nederste foto :

- Området hvor ´Hohen Tauern´ har været placeret, 2024 :

Området hvor kontorbarakken var placeret, er idag dækket med skov og anvendes som oplagsplads for gartneren på Silkeborg Bad.

Placeringen af kontorbarakken er dog rimeligt enkel at finde. Dels fordi grusvejens forløb er uændret. Dels fordi bøgetræet midt i billedet stadig står der.

I højre side af billedet ses bygningen med det tidligere postkontor og den tidligere kuskebolig. 

Kuskeboligen bruges idag til kontor og lokaler for Silkeborg Bads pedel og gartner.

- Foto : DS/Silkeborg Bunkermuseum

Øverste foto :

- Gården/P-plads v. Hovedbygningen, 2024 :

Indgangen i gavlen til den vestlige fløj af hovedbygningen er let at genkende i fht. billedet fra 1944.

Gavlen af den østlige fløj ses i billedet til højre.

Bygningen bruges idag af et lokalteater og en børnehave.

Havelågen i forgrunden fører ind til børnehavens legeplads.

- Foto : AM/Silkeborg Bunkermuseum

Nederste foto :

- Et besøg på Silkeborg Bad, 1944 :

P-pladsen og bygningen er camoufleret med camouflagenet for at sløre bygningen for rekognoscerings-fly og angreb fra luften.

Bygningen blev af tyskerne anvendt til officersmesse (=casino) og til kontorer og logi for officerer.

Personerne på billedet er flg. :

• - info flg.

Øverste foto :

- Skovvilla, 1944 :

Skovvilla blev brugt af Silkeborg Kuranstalt til indkvartering af gæster på kurophold.

Bygningen blev i starten brugt af tyskerne til indkvartering af en del af stabens kvindelige personel.

I perioden hvor området v. Silkeborg Bad fungerede som flygtningelejr for tyske flygtninge, blev bygningen anvendt til indkvartering for det danske bevogtningsmandskab.

Nederste foto :

- Skovvilla, 2024 :

Idag rummer ´Skovvilla´ en del af Silkeborg Kunstcenters udstillinger samt en udstilling med historien om Silkeborg Kuranstalt.

- Foto : DS/Silkeborg Bunkermuseum

Øverste foto :

- Søvilla, 1944 :

Søvilla blev brugt af Silkeborg Kuranstalt til indkvartering af deres gæster.

Bygningen blev i starten brugt af tyskerne som ´den lille´ stabsbygning, hvor disse opgaver senere blev flyttet til kontorbarakken ´Isengebirge´.

Senere blev villaen brugt til indkvartering for en del af lejrens kvindelige personel - ´Blitzmadchen´. Hvorfor villaen også fik øgenavnet ´Hexenhaus´.

Flytningen af det kvindelige personel formodes foretaget ultimo 1944/begyndelsen af 1945.

Nederste foto :

- Søvilla, 2024 :

Idag rummer ´Søvilla´ Kunstcentrets Café Søvilla og foreningens mødelokaler.

- Foto : DS/Silkeborg Bunkermuseum

Øverste foto - 1944 :

- Nedgang til bunker ´Berta´

- ´Harzen´ kontorbarak, trykkeri

Nedgangen til bunker ´Berta´, mandskabsbunker type Regelbau 622 ses tv. som et mørkt, trapez-formet område i billedet.

Dette er nedgangen til bunkeren, dækket med et sløringsnet.

Midt i billedet ses en kontorbarak, barak ´Harzen´, som blev anvendt som trykkeri i stabshovedkvarteret.

Til højre ses grusvejen som også idag fører igennem parken fra Kurbygningen til Søvilla og Hovedbygningen.

Nederste foto - 2024 :

- Nedgang til museumsbunkeren

- Silkeborg Kunstcenter

Under græsplænen og bag bøgehækken i venstre side af billedet finder man Silkeborg Bunkermuseum, som er indrettet i en tidligere mandskabsbunker, type Regelbau 622.

Indgangen til museet er skjult bag hækken og ligger under terræn.

I baggrunden, midt i billedet, ses Silkeborg Kuranstalts Kurbygning, idag Silkeborg Kunstcenter.

Figuren midt i billedet er en del af skulpturparken, som er en del af Kunstcenter Silkeborg.

Til højre i billedet ses grusvejen, som forbinder Kurbygningen med Søvilla og Hovedbygningen. Forløbet af grusvejen er næsten uændret siden 1944.

Det store træ ved bunkeren i venstre side af billedet fra 1944 genkendes nemt og findes stadig idag.

- Foto : DS/Silkeborg Bunkermuseum

Øverste foto :

- Aggerholm badeplads, 1944 :

Badepladsen er blevet fint udgravet og kraftigt udvidet af tyskerne, ligesom der er lagt fint hvidt sand på stranden.

Badehusene skal angiveligt være skaffet af tyskerne fra Løkken, hvor de blev ´tilovers´.

Hver deling i stabshovedkvarteret havde deres eget badehus, som de var ansvarlige for mht. rengøring og vedligehold.

Fra positionen hvor billedet er taget lå et noget større ´badehus´, som var forbeholdt officererne.

Nederste foto :

- Aggerholm Badeplads, 2024 :

Det fine, hvide sand er ved at være vasket ud i søen.

Skrænterne på hvilke badehusene lå, kan anes, når man véd, hvor de skal være. Selvom skrænterne er ved at være udviskede pga. vind og vejr og erosion.

I venstre side af billedet ses den venstre skrænt.

Midt i billedet i højre side anes skrænten i baggrunden. Skrænten anes kun svagt på billedet, fordi skrænten er dækket af træer og løv.

Almindsø ses til højre i billedet.

- Foto : DS/Silkeborg Bunkermuseum

Øverste foto :

- Aggerholm badeplads, 1944 :

Tyskerne har anlagt deres egen flydebro og springtårn.

Badebroen er anlagt ud i Almindsø, en meget ren badesø ved Silkeborg.

Sandet er formodentlig skaffet i fbm. dét sand, som skulle bruges til det øvrige byggeri på Silkeborg Bad.

En myte om sandet er, at General von Hanneken skulle have fået importeret sandet fra strande ved Vesterhavet og fået sandet kørt til Silkeborg i togvogne. Denne myte er der ikke fundet belæg for.

Endvidere gælder for de fleste af søerne omkring Silkeborg, at der er naturlig sandbund. Eftersom Silkeborg ligger i en smeltevandsdal, hvor dalbunden typisk består af sand.

Det samme gælder for det røde sand på Aggerholm, som også er naturligt forekommende. Dette sand findes nemlig naturligt på Aggerholm på grund af udfældning af okker fra et tidligere eller nuværende vandløb. ´Agger´ er et gammelt ord for ´okker´.

Nederste foto :

- Aggerholm Badeplads, 2024 :

Aggerholm Badeplads bliver idag brugt af lokale folk i Silkeborg, som ønsker en fredelig og rolig badeplads med adgang til det rene badevand i Almindsø.

På billedet ser man tydeligt det rødlige sand.

- Foto : DS/Silkeborg Bunkermuseum