´Gefechtstand betyder ´Kommandopost´.

Dette betyder at den tyske forlægning på Silkeborg Bad var et stabshovedkvarter. Dvs. ikke en forlægning for kamptropper.

Senere kom Silkeborg Bad også til at fungere som det militære hovedkvarter for alle tyske styrker i Danmark. Dvs. udover Wehrmacht også Luftwaffe og Kriegsmarine.

Historien om det tidligere tyske militære hovedkvarter på Silkeborg Bad, varede i 1 år og 8 måneder.

Tyskerne efterlod 24 bunkere, hvoraf de fleste idag kan ses - helt eller delvist - mange steder i parken og i skoven ved og omkring Silkeborg Bad.

Silkeborg Bunkermuseum formidler hele historien i forbindelse med :

• Besøg i Bunkermuseet
• Guidede ture for grupper
• Offentlige ture med guide
• Specialarrangementer
• Reenactment events

Forberedelserne på Silkeborg Bad i 1943 :

Silkeborg Bad var kendt som et kursted, en kuranstalt og et rekreationsområde for velstående kurgæster før krigen.

I 1943 beslaglagde tyskerne både bygningerne og området omkring og omdannede det til deres militære kommandocentral.

Da frosten var af jorden i marts 1943 tog arbejdet for alvor fart med at opføre bunkere, tekniske installationer, kontorbarakker og barakker til mandskabet.

5-600 arbejdere deltog frem til november 1943 i opførelsen af 24 bunkere i området på og omkring Silkeborg Bad.

Flytningen fra København til Silkeborg Bad :

Den 5. november 1943 flyttede den tyske militærstab fra Nyboder skole i København til Silkeborg Bad.

På billedet ses en del af den øverste stab. Billedet er fra d. 6. aug. 1944.

Fra venstre ses på billedet :

• Oberstleutnant Toepke
• General von Hanneken
• Major MüllerOberst Meyer
• Major Münchow.

Hvor mange personer var der i stabshovedkvarteret ?

I november 1943 bestod staben af 350 personer.

Deres primære opgave var at forsvare den jyske vestkyst mod en allieret invasion.

På billedet ses en situation fra en morgenappel foran Stabskompagniets kontorbarak, som lå 50 meter fra indgangen til kurbygningen på Badet

Ved krigens afslutning var der 650-700 personer i stabshovedkvarteret.

Wehrmachtsbefehlshaber Dänemark (WBDÄN) :

Silkeborg Bad blev hovedkvarter for Wehrmachtsbefehlshaber Dänemark (WBDÄN) i 1944

Dette betyder, at Silkeborg Bad bliver centrum for den tyske militære ledelse i Danmark under anden verdenskrig.

Dvs. at fungere som militær overkommando for både :

• Wehrmacht (Hæren)
  
• Luftwaffe (Flyvevåbnet)
  
• Kriegsmarine (Flåden)

Titlen ´Wehrmachtsbefehlshaber Dänemark´ refererer til den øverstbefalende for den tyske værnemagt i Danmark, som havde ansvaret for at kontrollere og administrere landets militære operationer på vegne af Nazi-Tyskland.

WBDÄN var underlagt Oberkommando der Wehrmacht i Berlin (OKW), dvs.generalfeltmarskal Wilhelm Keitel.

Opgaverne for WBDÄN var flg. :

• 1. At forsvare dansk territorum mod allieret invasion
• 2. At opstille og uddanne kampenheder.
      2.1 Opstilling af nye enheder
      2.2 Genopbygning af nedslidte enheder fra fronterne
• 3. At sikre dansk landbrugseksport til Tyskland
• 4. At sikre forbindelsen til Norge

I praksis betød dette, at Silkeborg Bad blev et strategisk knudepunkt, hvor vigtige beslutninger om forsvar, troppebevægelser, og samarbejde med den tyske besættelsesstyrke blev truffet.

Silkeborg Bad fungerede som militært hovedkvarter for tyskerne indtil slutningen af krigen, og herfra blev beslutninger koordineret, herunder modstand mod de allieredes fremrykning, samt forsvar af Danmark som en strategisk vigtig position i det tyske rige.

Slaget er tabt ...

- Kapitulationen :

De sidste tyskere forlod Silkeborg Bad d. 6. juni, 1945.

Den tyske general Georg Lindemann, som var øverstbefalende for de tyske styrker i Danmark, nægtede at overgive sig til de danske myndigheder og insisterede på kun at overgive sig til de britiske styrker.

Dette skyldtes dels, at de tyske militærfolk anså de allierede, dvs. de britiske tropper, som de legitime sejrsherrer.

Dels at de ikke havde tillid til de lokale myndigheder og modstandsbevægelsen i fht. deres sikkerhed.

Lindemann underskrev kapitulationen den 8. maj 1945, efter at de tyske styrker i Danmark formelt havde overgivet sig som en del af kapitulationen aftalt med Montgomery den 4. maj.

Der var en del forhandlinger imellem tyskerne og englænderne om, hvorledes tyskerne skulle forlade Danmark.

Den tyske overkommando fik til opgave selv at koordinere afmarchen til Tyskland under opsyn af englænderne.

Som en del af betingelserne for afmarchen indgik, at :

• De tyske tropper måtte ikke bruge køretøjer, men skulle gå hjem.
• De tyske tropper skulle gå 25 km. pr. dag
• De tyske soldater måtte kun bære og medbringe, hvad de kunne have på sig. Dvs. tøj og personlige sager.
• De tyske soldater skulle selv sørge for proviant til turen.

På billederne overfor ses afvæbningen af de tyske soldater fra Silkeborg Bad.

I baggrunden ses på begge fotos banedæmningen for Horsens-Bryrup jernbanen

På det øverste fotos ses det øverste af skorstenen for et teglværk ved Ørnsø, og som lå der, hvor der idag ligger villaer med udsigt til Ørnsø langs med Gjessøvej.

Begge fotos er taget på et område, der idag er bebygget med villaer, og som er omkranset af banedæmningen på den ene side og villavejen ´Vesterled´ på den anden side.