Åbningstider :
- Hver søndag kl. 13:00 - 16:00 - i sæsonen
Sæson :
- Marts-december
Bunkermuseet er indrettet i en af de tyske bunkere på Badet. Den rummer en stor samling af uniformer, våben og udrustning fra besættelsestiden med fokus på det tyske. Vi har også udstillet en stor del af det vi har fundet i skoven og søerne omkring Badet.
I det ene rum af bunker "Bertha", som er vores museumsbunker, kan du se hvordan den var indrettet med køjer, brændeovn og ventilationssystem m.m. Se mere i udstillingen...
Opdateret pr. 13/4-2024 :
Silkeborg Bunker Museum arbejder i øjeblikket på en ny udstilling om modstandskampen i Silkeborg under besættelsen 1940-1945.
Det har længe været et ønske fra foreningens side, at sætte fokus på den lokale modstand mod værnemagten og dermed give et indblik i, hvilke kræfter der var i spil, når unge mænd på uselvisk vis satte deres liv på spil i fredens - og frihedens tjeneste.
Trolden har sat sig tæt på en af bunkerne i skoven.
Den anerkendte genbrugskunstner Thomas Dambo har begået et flot mesterværk i skoven bag Silkeborg Bad. (Følg stien til højre for Søvilla for at komme derud - 800 meter)
Trolden nyder udsigten over dalen og de mange fugle der kredser i området.
Tæt på trolden ligger en bunker fra 2. verdenskrig. Den er bygget i 1944 og blev anvendt som radiosendebunker.
Den blev kun anvendt få gange mens tyskerne havde hovedkvarter på Silkeborg Bad. I marts 1945 var en tysk arme omringet af russerne i Kurland på østfronten. De forsøgte at kommunikere pr. radio med Berlin, men de sendte også et signal til netop denne bunker, blot for at sikre sig, at de kunne komme igennem.
Bunkeren er aflåst. Bunkermuseet har planer om en renovering af den.
Bunkermuseet har åbent hver søndag mellem 13-16. Her kan du høre mere om bunkeren.
Gjessøvej 42C
Silkeborg Bad
8600 Silkeborg
E-Mail:: museum@bumus.dk
CVR 34775338
Følg os på Facebook :
Følg os på Instagram :
Følg os på YouTube :
Copyright © Bumus | Web: xx