HISTORISK TIDSLINJE

Tidslinje Silkeborg Bad

I marts 1943 tog arbejdet med at opføre bunkere og tekniske installationer for alvor fart. 5-600 arbejdere deltog frem til november 1943 i opførelsen af 24 bunkere i området på- og omkring Badet. (Foto Museumscenter Hanstholm)

Den 5. november 1943 flyttede den tyske militærstab fra Nyboder skole i København til Silkeborg Bad. Herover en del af den øverste stab. Fra venstre er det Oberstleutnant Toepke. General von Hanneken, Major Müller, Oberst Meyer og Major Münchow. (Foto fra 6. aug. 1944 - Ole Drostup)

I november 1943 bestod staben af 350 personer. Deres primære opgave var at forsvare den jyske vestkyst mod en allieret invasion. Herover en situation fra en morgenappel foran Stabskompagniets kontorbarak, som lå 50 meter fra indgangen til kurbygningen på Badet.(Foto Silkeborg Bunkermuseum)

Historien om det tidligere tyske militære hovedkvarter på Silkeborg Bad, varede i 1 år og 8 måneder. De efterlod 24 bunkere, som titter frem i skovbunden mange steder på Badet. Vi formidler hele historien i forbindelse med de guidede ture og i Bunkermuseets åbningstid.

Kortet herunder kan ses i fuld størrelse i Bunkermuseet, som en del af en komprimeret og tæt udstilling med effekter, uniformer og udrustning fra tiden om det tyske militære hovedkvarter i Danmark under besættelsen.