Forord

Den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 blev officielt ledet af to personer:

- Den Rigsbefuldmægtigede, som var embedsmand i det tyske udenrigsministerium.

Den 9. april var det den tyske gesant von Renthe Fink i København,

der fik opgaven.

- Den øverstbefalende general for de tyske styrker i Danmark.

Aktionen mod Danmark, operation "Weserübung" blev ledet af en tysk flyvergeneral ved navn "Kaupisch". Han var også den første øverste general for de tyske styrker i DK.

I folkemunde blandt danskerne blev han i forårsmånederne af 1940 kaldt "General Kopis". Kaupisch afløstes kort efter besættelsen af general Lüdke.

Den Rigsbefuldmægtigede beslaglagde "Dagmarhus" i København og installerede sig der med sin stab. Den øverstbefaldende general indrettede sig på Hotel D'angleterre på Nytorv.

I starten af 1940 havde tyskerne i Berlin en plan for et nyt "Neuropa". Planen indrog mange andre besatte lande end Danmark og Norge. De forventede at deres plan ville lykkes på kort tid via deres såkaldte "Blitzkrieg" (lynkrig). De Rigsbefuldmægtigede i de besatte lande skulle, når "Neuropa" var en realitet, være statholdere i disse lande. Hvert besat land skulle bidrage til fællesskabet med ressourcer. For Danmarks del var det landbrugsprodukter og fisk.

Tyskernes "Blitzkrieg" indtog kort efter besættelsen af Danmark og Norge, både, Frankrig, Holland og Belgien. Danmark var vigtig for tyskerne primært på grund af vores fødevareproduktion. Vi blev "strøget med hårene" og fik lov til at opretholde vores regering, forsvar, politi og civile administration. Vi blev samarbejdspartnere med Tyskland i en krigssituation med den såkaldte "samarbejdspolititk", hvor vores regering værgede for borgene og landet ved at vælge den vej. I dag kan vi mene mangt og meget om den tids danske udenrigspolitik, men det er et kapitel for sig, at forstå det helt. Faktum i dag er dog, at Danmark slap heldigt fra krigens ødelæggelser. Danmark blev aldrig nogen krigsskueplads, som frygtet af den daværende danske regering og ikke mindst af tyskerne selv.

Beslutningen om at flytte det tyske militære hovedkvarter fra København til et centralt sted i Jylland, menes at være truffet i begyndelsen af 1941. I Berlin planlagde Hitlers militære chefer angrebet på Rusland. I den kontekst har de også diskuteret en mulig allieret invasion på vestfronten. En latent trussel, som tyskerne havde bekymret sig om allerede fra besættelsens start i april 1940. Nu blev trusselsniveauet løftet og det blev besluttet, at flytte det militære hovedkvarter fra København, til et centralt sted i Jylland, hvor staben kunne agere og styre det tyske invasionsforsvar, uden at blive overløbet i de første kritiske timer af et eventuelt angreb på vestkysten.

Samtidigt skulle Danmark opgraderes til aktivt operationsområde.

Tyske pionerer udpegede Silkeborg Bad, som et egnet sted og forsøgte først i dialog med Silkeborg Kommune, at leje stedet og forslog en lejekontrakt med en årlig leje på 200.000 danske kroner. Kommunen var dog ikke interesseret i tyskernes forslag og bekymrede sig mere om kurbadets skæbne. Tyskerne gennemtvang derefter en lejekontrakt, hvor lejen nu var nedsat til 40.000 kr. De beslaglagde altså stedet, men  på en højst besynderlig måde.

I 1942 var tyskerne altså herrer på Silkeborg Bad. Staben for den tyske 416. Infanteridivision flyttede ind på Badet med General Kurt Flieger som chef. De anlagde barakker, udvidede Badets område i skovene og indhegnede området med pigtråd.

I 1943 tog arbejdet for alvor fart. Badet blev en byggeplads med 5-600 danske arbejdere.

En entreprenør i Århus havde fået opgaven, at opføre adskillige bunkere for tyskerne i det nye stabshovedkvarter. Staben for 416. inf. div. flyttede til Viborg og den 5. november 1943 flyttede det tyske militære hovedkvarter fra København til Silkeborg Bad. Chefen hed nu Wehrmachtbefehlshaber Dänemark (WBDÄN) general der infanterie Herman von Hanneken.

I 1942 begyndte den tyske fremmarch i Rusland at falde fra hinanden. Samtidigt havde en spirende modstandsbevægelse i Danmark fået fat. Først med produktion af illegale blade, netop for at imødegå den tyske cencur i den danske dagspresse. Den engelske efterretningstjeneste fik organiseret indsættelsen af agenter i det tysk besatte Europa. Modstandsbevægelsen voksede, vi modtog våben og træning i håndtering af våben og sprængstoffer. Målet i Danmark var, at uskadeliggøre danske fabrikker der producerede dele til den tyske krigsmaskine, og at stoppe troppetransporter med tyske styrker på jernbanerne, på vej retur til fronterne gennem Danmark.

Vi slap dog ikke for Hitlerregimets terror. Gennem det tyske politi SD og Himler's SS fik vi kærligheden at føle, via kontramord og Schalburgtage. Justitsen fra tysk side i forhold til internering af de danske kommunister, de danske jøder, interneringen af det danske politi og jagten på modstandsbevægelsen kostede mange liv. Vi mindes nu i kollektiv erindring tydeligst mordet på Kaj Munk og ikke mindst henrettelserne af medlemmerne fra "hvidstengruppen". De øvrige og alt for mange,der døde og led svært i de tyske koncentrationslejre er alle lige så mindeværdige.

Generalstaben på Silkeborg Bad var en tysk hærenhed, hvis opgave i grove træk omfattede to punkter;

1. At sikre den jyske vestkyst mod allieret invasion.
2. At sikre nydannelse af krigsduelige kampdivisioner, der kunne indsættes på øst- og vestfronten.

Livet i hovedkvarteret bar præg af den dybeste alvor og vi fornemmer strejf af frygt. Ikke kun for krigens rædsler og det mulige udfald, men også for regimets reprisalier overfor dem, der ikke loyalt troede på Hitlers 3. rige til det sidste. Von Hanneken har udtalt, at "han frygtede at blive skudt i sin seng af SS". En af von Hannekens nære kolleger fra Berlin, general Thomas, blev interneret efter attentatet på Hitler i juli 1944.Rommel blev kort efter presset til at tage sit liv med en giftpille. Hanneken blev afskediget af SS i januar 1945 pga. mistanke om korruption..

Historien om den tyske stab på Badet er præget af en del officerer fra den tyske adel, der arbejdede for at sikre enhedens formål, som beskrevet ovenfor. De efterlod resterne af 33 befæstningsbyggerier, som bl.a. svære bunkere med 2 meter tykke lofter og vægge af armeret beton. Den fortæller også om karismatiske personligheder som; "Ørkenræven" generalfeldmarskal Erwin Rommel, general von Hanneken, generaloberst Georg Lindemann, Adjudanten Hauptmann Walter Kienitz og oberstleutnant Günther Toepke m.fl.

Historien om tyskerne på Silkeborg Bad er spændende særligt i dag, hvor man som gæst i den smukke park, kan opleve kontrasterne mellem moderne kunst og et stykke beton der titter frem her og der. Det der gemmer sig under græsset er et stykke fortrængt danmarkshistorie, som vi gerne vil dele med alle interesserede.

Maho marts 2016

(Martin Holm)