FORENINGEN BUMUS
Foreningen tæller ca. 70 medlemmer. Vi mødes fast en gang om måneden, hvor vi samles om vores fælles interesse, besættelsestiden. det tyske hovedkvarter på Badet og ikke mindst de tyske befæstningsbyggerier.
Nyheder i forskningen omkring besættelsestiden fylder en del, ligesom driften af Bunkermuseet, samt andre publikumsaktiviteter.
Foreningen arrangerer udflugter,
foredrag og afholder sommerfest og julefrokost.
Flere af vore medlemmer er også aktive aktører som tyske soldater og modstandsfolk ved vores events.
Vi holder vores møder i Søvilla i parken på Silkeborg Bad.
BESTYRELSE
Formand
Kurt Stigaard
Næstformand
Martin Holm
Bestyrelsesmedlem
Karsten Haunstrup Jensen
Bestyrelsesmedlem
Poul Christensen
Bestyrelsesmedlem
Mogens Christensen
Bestyrelsesmedlem
Klaus Erichsen
Bestyrelsesmedlem
Anders Maach Madsen
1.Bestyrelsessupleant
Leif Højris
2.Bestyrelsessupleant
Michael Fenger
BLIV MEDLEM
Som medlem kommer du tæt på museets samling og får adgang til et netværk af lægfolk med en stor viden om besættelsestiden og 2. verdenskrig generelt. Vi dækker mange interesseområder, som de tyske befæstningsværker, våben, tysk organisation og uniformering, identifikation af fund og effekter m.v.
Historien om staben på Badet fylder naturligvis meget, og den udvikler sig hele tiden i takt med, at nye data kommer frem.
Du kan blive Museumsvært og guide, hvis du kan formidle og "underholde".
Det kræver blot, at du lærer vores historie at kende, hvilket vi kan hjælpe dig med.
Vi er pt.10 guider og kustoder, men vi mangler flere.
Guider, kustoder og bestyrelsesmedlemmer honoreres med kørselsgodtgørelse efter statens takster. Guideudstyr og kildemateriale stilles også til rådighed.
Du kan også være passivt støttemedlem, eller menigt medlem og blot deltage i vores månedlige møder, ture og arrangementer.
For medlemmer er der gratis adgang til museet og vores events, herunder Bunker by Night. På planlagte udflugter bidrager foreningen en del, så det er billigt at deltage..
Vi forventer at nye medlemmer kan bidrage til historien og fælleskabet.
Har du samlerinteresse er du også velkommen, hvis du er seriøs og vil dele din viden.
Et medlemskab koster 250.- årligt
NYHED
Nu er det også muligt at blive støttemedlem for 100.- pr. år
Er du interesseret kan du tilmelde dig online lige her
Gjessøvej 40d
Silkeborg Bad
8600 Silkeborg
E-Mail:: museum@bumus.dk
(+45) 86 81 38 85
Her kan du følge Bunkermuseet og vores event Bunker by Night
Copyright © Bumus | Web: MAH